En kunstmaler med et professionelt nyhedsbrev

Se eksempel på Birthe P.'s Nyhedsbrev her

Birthe P. henvendte sig med følgende enkelte ambition for et nyhedsbrev, der skulle tillade venner og bekendte at følge med i hendes kunstneriske produktion:"Det ville være dejligt, hvis det var synligt, hvad jeg laver."

Birthe P. er amatørkunstmaler og har huset fuld af billeder. Ofte udstiller hun i firmaer, foreninger eller institutioner.

Vi snakkede formål i et par timer, og det lyder nu sådan:

Birthe P.'s Nyhedsbrev skal (1) sikre, at produktionen er synlig for interesserede og (2) inspirere til udveksling af information, tips og tricks mellem afsender og modtager.

Nyhedsbrevets layout skulle nødvendigvis give god plads til store billeder og ønsket om at formidle visuel kunst. På den anden side ville det være en dårlig idé at sende for mange store billeder ud på e-mails.

Løsningen blev at gøre produktionen synlig på Flickr. Her ligger malerierne online i fotografisk gengivelse. Nyhedsbrevet henter illustrationerne direkte fra Flickr og undgår så at sende for "tunge" nyhedsbreve.

Birthe P.'s Nyhedsbrev udkommer aperiodisk. Engang imellem giver Birthe P. en kop kaffe og fortæller om nyt i hendes kunstneriske virke. Hvis en nyhed er stor nok til at bære, er det tid til at udgive et nyhedsbrev.

Layout, journalistisk tekst og redigering og alt det tekniske omkring udsendelse er selvfølgelig en del af løsningen - herunder automatisk til- og framelding og vedligeholdelse af mailinglister.
TekstPetersen | CVR: 21197033 | Falstersgade 44, st., 8000 Århus C - Denmark | Tlf.: +45 2425 3068