Hvad vil du med dit nyhedsbrev?

Det er det første spørgsmål, du skal stille dig selv. Find her til venstre nogle eksempler på, hvordan kunder besvarer spørgsmålet, og hvordan vi specialbygger den individuelle løsning.

Eksemplerne afspejler, at succeskriterier er forskellige i for eksempel firmaer, foreninger og skoler. Firmaer har fokus på salg, mens skoler og foreninger har fokus på en idé eller en lovgivning, som fortæller, hvad organisationen er der for.

Fælles for organisationerne er, at de bliver bedømt på, om de skaber succes.

Organisationer har typisk en række værdier, metoder eller delmål. Også din organisation. Det kan være værdier, du allerede ved, du har succes med og for eksempel tjener penge på. Men det kan også være værdier, du sigter mod at integrere eller efterleve, fordi de er vejen til succes.

Nyhedsbreve og kommunikation i det hele taget skal fortælle, når organisationen drifter eller efterlever disse værdier, metoder eller delmål.

Der cirkulerer mange avancerede ord i dette felt. For eksempel taler man om forretningsstrategi, mission, vision, femårs-plan, eller organisationsplatform, og ordene betyder ikke det samme alle steder.

Men pointen er den samme: Vi opfordrer til, at din kommunikationsstrategi og dit nyhedsbrev fokuserer på det, der skaber værdi i forhold til dine succeskriterier.
TekstPetersen | CVR: 21197033 | Falstersgade 44, st., 8000 Århus C - Denmark | Tlf.: +45 2425 3068